Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 7:4-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Men samme nat sagde Herren til Natan:

5. “Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig!

6. Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte israelitterne ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra sted til sted.

7. Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk, Israel? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertræ?

8. Derfor skal du give David følgende besked fra den almægtige Herre: ‘Jeg hentede dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, og satte dig til at være leder for mit folk.

9. Overalt hvor du kom frem, var jeg med dig og tilintetgjorde dine fjender. Jeg vil gøre dig lige så berømt som de kendteste mænd i verden.

10-11. Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg “bygge” dig et kongehus.

12. Når du engang er død, skal en af dine efterkommere overtage tronen, og jeg vil gøre hans kongedømme stærkt.

13. Han skal bygge mig et tempel, og jeg vil gøre hans herredømme urokkeligt for evigt.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 7