16. Der vil altid stå en konge fra din slægt for mit ansigt. Ja, din slægts herredømme vil vare til evig tid.’ ”
17. Så gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Herren havde sagt.
18. David gik da ind i teltet, hvor arken stod, og han satte sig for Herrens ansigt og bad: “Herre, min Gud, du har allerede gjort så meget for mig.
19. Og nu giver du mig tilmed løfter, der gælder mine efterkommere langt ud i fremtiden! Min Herre og Gud, måtte mennesker forstå, hvad det her betyder.
20. Hvad mere kan jeg sige? Du ved, at jeg ønsker at tjene dig.
21. Du har gjort dette for at stadfæste dit ord, og fordi du ville det. Det er store løfter, du har åbenbaret for din tjener.
22. Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt.
23. Hvilket andet folk på den vide jord har du gjort så meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, så de kunne bringe ære til dit navn. Du har udført mægtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag og deres guder bort foran dig.
24. Du udvalgte Israels folk til at være dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.
25-26. Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig.
27. Almægtige Herre, Israels Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med følgende bøn til dig.
28. Almægtige Herre, min Gud, dine ord kan man altid regne med, og du har givet mig gode løfter for fremtiden.