Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 6:14-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. David var begejstret og dansede uhæmmet for Herren, iført en præstedragt.

15. Sådan førte David og hele Israels folk under jubelråb og trompetfanfarer Herrens Ark op til Davidsbyen.

16. Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse for Herren, følte hun foragt for ham.

17. Herrens Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede han brændofre og takofre til Herren,

18. og han velsignede folket i Herren den Almægtiges navn.

19. Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage, og de gik alle hver til sit.

20. Da David vendte hjem for at velsigne sin familie, kom Mikal ham i møde og udbrød forarget: “Som Israels konge dog tog sig værdigt ud i dag! Hvad skulle det gøre godt for at danse halvnøgen omkring for øjnene af byens kvinder? Sikken tåbelig opførsel!”

21. David svarede: “Jeg dansede for Herren, som udvalgte mig til konge i stedet for din far og hans slægt, og som gjorde mig til leder for sit folk Israel.

22. Og jeg vil blive ved med at danse til Guds ære, også selvom det er ydmygende, og du foragter mig for det. Men de kvinder, du nævnte, respekterer mig faktisk for at vise min glæde!”

23. Mikal, Sauls datter, forblev barnløs hele sit liv.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 6