1. Derefter kom alle Nordrigets stammeledere til David i Hebron. “Vi tilhører jo et og samme folk,” sagde de.
2. “Og du har altid været vores leder i krig, selvom Saul var vores konge! Det er Herren selv, der har sagt, at du skal være hyrde og leder for hele hans folk.”
3. Derpå sluttede alle Nordrigets ledere en venskabspagt med David for Herrens ansigt, og de salvede ham til konge over Nordriget.
4. (David var 30 år gammel, da han blev konge, og han regerede i 40 år.
5. I de første syv et halvt år boede han i Hebron og regerede over Juda. I de næste 33 år boede han i Jerusalem og regerede over både Juda og Nordriget.)
6. Så snart David var blevet udråbt til konge over hele Israel, rykkede han og hans mænd op imod Jerusalem for at bekæmpe jebusitterne, som boede der.“Her kommer du aldrig ind!” sagde jebusitterne til David. “Om så vores vagtposter var både blinde og lamme, ville det være umuligt for dig!”
7-9. Da David hørte deres overmodige ord, sagde han til sine mænd: “Træng ind i byen gennem vandtunnelen og gør det af med disse ‘lamme og blinde’, som er fjendtligt indstillet overfor os.” Derfor siger man, at “lamme og blinde får ikke lov at komme indenfor”. Det lykkedes på den måde David at indtage klippeborgen Zion, hvorefter han flyttede ind i den og ændrede dens navn til Davidsbyen. Og han udbyggede og befæstede byen yderligere, både forsvarstårnet og de øvrige bygninger.
10. I de følgende år styrkede David sit kongedømme, for Herren, den Almægtige, var med ham.