Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 3:7-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Han mente derfor, at han kunne tillade sig visse friheder, blandt andet at gå i seng med en af Sauls medhustruer, en pige ved navn Ritzpa, en datter af Ajja. Men da Ishboshet irettesatte ham for det,

8. blev han rasende.“Hvad regner du mig for?” råbte han. “En omstrejfende hund? Her kommer du og kritiserer mig for et lille sidespring med en kvinde! Er det den tak, jeg får for min trofasthed overfor din far? Er det lønnen for ikke at have udleveret dig til David for længst?

9-10. Må Gud straffe mig, om jeg ikke gør, hvad jeg kan for at tage kongemagten fra dig og gøre David til konge over både Nordriget og Juda, fra Dan i nord til Beʼersheba i syd, sådan som Herren har lovet ham.”

11. Ishboshet blev stum af skræk, da han hørte de ord.

12. Derpå sendte Abner bud til David: “Lad os slutte fred. Så vil jeg hjælpe dig til at blive konge over hele Israel.”

13. “Godt,” svarede David, “men jeg vil ikke forhandle med dig, medmindre du kommer med min første kone Mikal, Sauls datter.”

14. Samtidig sendte David følgende besked til Ishboshet: “Giv mig min kone Mikal tilbage! Jeg slog 100 filistre ihjel for at få hende!”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 3