30. Joab og hans bror Abishaj myrdede altså Abner for at tage hævn over deres bror Asael, som var blevet dræbt af Abner i slaget ved Gibeon.
31-32. Derefter befalede David, at Joab og alle hans mænd skulle flænge deres tøj og klæde sig i sæk og aske for at vise deres sorg over Abners død. Kongen ledsagede personligt ligbåren til det sted i Hebron, hvor Abner blev begravet. Mens de stod ved graven, brast David og alle hans mænd i gråd,
33. og David sang følgende sørgesang over Abner:Ak, Abner, du blev narret i døden.
34. Man bandt ikke engang dine hændereller lagde dine fødder i lænker!Du blev myrdet af voldsmænd.Bagefter græd hele folket igen.
35-36. David nægtede at tage føde til sig på begravelsesdagen. Alle opfordrede ham til at spise, men David aflagde ed på, at han ville faste indtil solnedgang, en gestus, som folket lagde mærke til og syntes om, og som var med til at øge deres respekt for ham.
37. Det overbeviste både Judas og Nordrigets folk om, at David ikke var skyld i Abners død.
38. Endvidere sagde David til sine mænd: “Mon I forstår, at det er en af Israels store ledere, vi har begravet i dag!
39. Selv om jeg er Guds udvalgte konge, kan jeg intet stille op over for de to gerningsmænd, Zerujas sønner. De er mig for stærke. Må Herren selv straffe dem for deres ondskab!”