10. Men da mønstringen var overstået, fik David dårlig samvittighed og sagde til Herren: “Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig, Herre!”
11. Da David stod op næste morgen, havde profeten Gad, som var i Davids tjeneste, allerede fået følgende budskab fra Herren:
12. “Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.”
13. Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder: “Skal der komme tre års hungersnød i hele dit land? Vil du være på flugt for dine fjender i tre måneder? Eller skal Herren sende pest over landet i tre dage? Tænk dig nu godt om og lad mig vide, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig.”
14. “Det er et frygteligt valg,” sukkede David. “Men det er bedre for os at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker.”
15. Straks den samme morgen sendte Herren så pest over hele Israel fra Dan i nord til Beʼersheba i syd. Pesten varede i tre dage, og 70.000 mænd døde.
16. Da dødsenglen var parat til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. “Stop!” sagde han til englen. “Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Aravnas tærskeplads.