1. Mens David var konge, blev landet ramt af en hungersnød, der varede i tre år. David søgte derfor råd hos Herren, som svarede: “Hungersnøden skyldes den synd, som Saul og hans familie begik ved at slå nogle gibeonitter ihjel på trods af, at Israelitterne havde lovet at lade dem være i fred.”
2. (Gibeonitterne var et folk, som ikke tilhørte Israel. De var efterkommere af amoritterne, men israelitterne havde med en højtidelig ed sluttet fredspagt med dem. Ikke desto mindre havde Saul i sin iver efter at styrke sit eget herredømme forsøgt at udrydde dem.)Da David hørte Herrens svar, sendte han bud efter gibeonitternes ledere
3. og spurgte dem: “Hvad kan jeg gøre for jer, så vi bliver skylden kvit, og I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?”
4. “Vores mellemværende med Saul er ikke noget, hans slægt kan betale sig fra,” svarede de. “Og vi har ikke lov at hævne os på Israels folk.”“Hvad ønsker I da?” spurgte David. “Sig frem, så jeg kan opfylde jeres ønske.”
5-6. “Lad syv af Sauls efterkommere blive udleveret til os, for han gjorde, hvad han kunne for at udrydde os fra Israels land. Som straf vil vi slå disse syv ihjel og hænge dem op ved Herrens offerhøj i Gibea, Sauls egen by.”“Godt,” svarede David. “Jeg vil opfylde jeres ønske!”