3. Da David kom hjem, lod han de ti medhustruer, som havde boet i paladset under hans eksil, flytte til et bevogtet hus et andet sted. Der blev sørget for dem, men han havde aldrig mere noget med dem at gøre. De levede afsondret til deres dødsdag, som om de var enker.
4. Derefter befalede kongen Amasa at mobilisere Judas hær og være tilbage inden tre dage.
5. Amasa begav sig af sted for at samle tropperne, men det tog ham mere end de tre dage, kongen havde afsat til det.
6. Da sagde kongen til Abishaj:“Jeg er bange for, at Sheba bliver en større trussel for os, end Absalom var. Tag min livvagt og sæt efter ham, så han ikke når i sikkerhed i en befæstet by.”
7. Straks satte Abishaj og Joab efter Sheba sammen med elitesoldaterne og kongens livvagt.
8-10. Da de kom til den store sten i Gibeon, stod de pludselig ansigt til ansigt med Amasa. Joab var iført sin kampuniform og havde en daggert spændt i sit bælte. Da han nu gik hen imod Amasa for at hilse på ham, faldt daggerten ud af skeden. Han samlede den hurtigt op med venstre hånd. “Godt at se dig,” sagde han hjerteligt til Amasa, idet han trak ham i skægget med sin højre hånd under foregivende af at ville kysse ham på kinden. Men i det samme stødte han med sin venstre hånd daggerten i maven på den intetanende Amasa, så indvoldene væltede ud på jorden. Sådan gjorde Joab det af med Amasa i et eneste stød. Joab og hans bror Abishaj lod ham ligge på jorden, for de havde travlt med at forfølge Sheba.
11. En af Joabs unge officerer stillede sig ved Amasas lig og råbte til soldaterne: “Hvis I er loyale overfor David og Joab, så slut jer til os!”
12. Amasa lå imidlertid i en stor blodpøl midt på vejen, og da Joabs officerer så, at soldaterne stimlede sammen om ham, trak de liget væk fra vejen og dækkede det med en kappe.
13. Så snart Amasa var blevet fjernet, fulgte krigerne med Joab i jagten på Sheba.
14-15. I mellemtiden drog Sheba gennem hele Nordriget, hvor det lykkedes ham at få alle sine slægtninge til at slutte op om sig. De fulgte med ham til byen Abel-Bet-Maʼaka, hvor Joab og hans hær indhentede dem og belejrede byen. Joab byggede en vold omkring byen og begyndte en systematisk nedrivning af muren.
16. Men i byen var der en klog kvinde, som gik op på muren og råbte: “Hør her! Sig til Joab, at han skal komme herhen. Jeg vil tale med ham.”
17. Da Joab kom derhen, spurgte hun: “Er du Joab?”“Ja,” svarede Joab.
18. Så fortsatte hun: “Fra gammel tid har man sagt: ‘Søg råd i byen Abel!’ Hos os kunne man få gode råd og hjælp til at løse konflikter.