14-15. I mellemtiden drog Sheba gennem hele Nordriget, hvor det lykkedes ham at få alle sine slægtninge til at slutte op om sig. De fulgte med ham til byen Abel-Bet-Maʼaka, hvor Joab og hans hær indhentede dem og belejrede byen. Joab byggede en vold omkring byen og begyndte en systematisk nedrivning af muren.
16. Men i byen var der en klog kvinde, som gik op på muren og råbte: “Hør her! Sig til Joab, at han skal komme herhen. Jeg vil tale med ham.”
17. Da Joab kom derhen, spurgte hun: “Er du Joab?”“Ja,” svarede Joab.
18. Så fortsatte hun: “Fra gammel tid har man sagt: ‘Søg råd i byen Abel!’ Hos os kunne man få gode råd og hjælp til at løse konflikter.
19. Men nu er du ved at ødelægge en ældgammel, fredselskende by i Israel! Vil du virkelig ødelægge det, som tilhører Herren?”
20. Joab svarede: “Nej, det vil jeg bestemt ikke! Jeg er ikke ude på at ødelægge jeres by.
21. Jeg er kun ude efter en mand ved navn Sheba fra Efraims bjergland, for han har gjort oprør imod kong David. Hvis I vil udlevere ham til os, skal vi gerne lade jeres by være i fred.”“Godt,” svarede kvinden, “så smider vi hans hoved over muren ned til jer.”
22. Den kloge kvinde fik så byens indbyggere overtalt til at hugge hovedet af Sheba og kaste det over muren.Derefter stødte Joab i hornet, så hæren trak sig tilbage, og alle krigerne vendte hjem, hver til sit. Joab selv vendte tilbage til kongen i Jerusalem.
23. Joab blev så igen øverstkommanderende for Israels hær. Benaja, Jojadas søn, var chef for den kongelige livvagt;
24. Adoniram havde opsynet med tvangsarbejderne; Joshafat, Ahiluds søn, var historiker og rigsarkivar;
25. Sheva var statssekretær; Zadok og Ebjatar var præster i templet;
26. og Ira fra Jair var hofpræst.