23. men Joab svarede: “Hvorfor det? Du får ingen penge for det.”“Åh,” bad Ahimaʼatz, “jeg vil så gerne!”“Så løb da!” indvilligede Joab til sidst, hvorefter Ahimaʼatz skød genvej gennem dalen, så han kom foran sudaneseren.
24. David ventede ved byporten, og da portvagten gik op til sin udkigspost på muren, fik han øje på en mand, der kom løbende frem imod dem.
25. “Der kommer en mand løbende!” meldte han kong David i porten.“Hvis han kommer alene, er det sikkert et sendebud!” svarede David.Men da manden kom nærmere,
26. fik portvagten øje på endnu en mand, der kom løbende. “Nu kommer der en mand til!” meldte han, hvortil kongen svarede: “Så må der være flere nyheder!”
27. “Den første ligner Ahimaʼatz!” meldte vagten.“Han er en god mand, så han må have gode nyheder,” svarede kongen.
28. Da Ahimaʼatz kom nærmere, råbte han til kongen: “Fred være med dig!” og bøjede sig til jorden. Så tilføjede han: “Lovet være Herren, din Gud, som har givet dig sejr over de oprørere, der vovede at sætte sig op imod dig!”
29. “Hvad med den unge Absalom?” spurgte kongen. “Er han er i god behold?”Ahimaʼatz svarede undvigende: “Der var en frygtelig råben og skrigen, da jeg blev sendt af sted. Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham.”