13. og han ville før eller senere finde ud af, at det var mig, der havde gjort det. Og du ville sikkert bare lade mig i stikken, hvis jeg blev anklaget.”
14. “Jeg vil ikke spilde min tid på dig!” afbrød Joab ham og greb tre spyd, løb derhen og stødte dem i brystet på Absalom, der endnu hang og dinglede i egetræet.
15. Bagefter omringede ti af Joabs unge livvagter Absalom og gav ham dødsstødet.
16. Så blæste Joab i hornet for at indstille forfølgelsen af Israels hær.
17. Absaloms lig blev smidt i et stort hul i skoven, hvorefter man dyngede sten over ham. I mellemtiden flygtede israelitterne og vendte tilbage til deres hjem.
18. Absalom havde tidligere rejst en stenstøtte i Kongedalen som et monument over sig selv, fordi han ingen sønner havde til at videreføre sit navn og slægt. Stenstøtten kaldte man for ‘Absaloms minde’—og det hedder den stadig.
19. Efter Absaloms død sagde den unge Ahimaʼatz: “Lad mig løbe hjem til kongen med den glædelige nyhed, at Herren har givet ham hævn over hans fjender.”
20. “Nej,” svarede Joab, “kongen vil ikke blive glad for at høre, at hans søn er død. Du kan få lov til at bringe bud en anden gang.”