11. Min egen søn søger at slå mig ihjel, men denne benjaminit forbander mig jo kun. Lad ham være, for Herren er med i det.
12. Måske vil Herren ynkes over mig og vende forbandelserne til noget godt.”
13. Så gik David og hans mænd videre, men Shimi fulgte med i sikker afstand oppe på bakkeskråningen og fortsatte med at forbande David og smide sten og jord efter ham.
14. Da kongen og hans følge nåede vadestedet ved Jordanfloden, var de så udmattede, at de måtte holde et langt hvil.
15. I mellemtiden havde Absalom holdt sit indtog i Jerusalem, ledsaget af sine folk og af Ahitofel.
16. Davids ven, arkitten Hushaj, opsøgte ham øjeblikkelig.“Kongen leve! Kongen længe leve!” hilste han.
17. “Er det en måde at behandle din ven David på?” spurgte Absalom. “Hvorfor er du ikke fulgt med ham?”
18. “Fordi jeg foretrækker at holde med den mand, som Herren og hans folk Israel har valgt,” svarede Hushaj.