17. Jeg var overbevist om, at du nok skulle finde en udvej—hvad du også gjorde. Jeg ved, at min herre kongen har visdom fra Gud til at skelne mellem godt og ondt. Må Herren din Gud være med dig!”
18. “Sig mig en ting!” sagde kongen.“Ja, herre?” svarede kvinden.
19. “Har Joab haft en finger med i spillet i alt det her?”“Det kan ikke nægtes,” svarede kvinden, “for det var Joab, som sendte mig herhen med besked om, hvad jeg skulle sige.
20. Hans hensigt var, at du skulle se sagen i et nyt lys. Din visdom, herre, er som en engels—intet undslipper din opmærksomhed.”
21. Så sendte kongen bud efter Joab og sagde til ham: “Godt, du har overbevist mig! Bring Absalom tilbage til mig!”
22. Joab bøjede sig ærbødigt for kongen og sagde: “Nu ved jeg, at du værdsætter mig, for du har indvilliget i at gøre det, jeg bad dig om.”
23. Så rejste Joab til Geshur og hentede Absalom, som han førte med sig tilbage til Jerusalem.
24. Absalom fik lov at komme tilbage til sit gamle hus på paladsets område, men kongen nægtede at se ham.
25. Ingen i hele Israel var så beundret for sit udseende som Absalom. Der var intet at udsætte på ham fra top til tå.