9. Men da de var færdige, og hun havde lagt dem på fadet, klar til, at de kunne blive bragt til ham, nægtede han at spise dem.“Ud, alle sammen!” sagde han til tjenerne, hvorefter de alle gik deres vej.
10. Så sagde han til Tamar: “Kom her ind i mit soveværelse med kagerne og server dem for mig.” Så gik hun hen til ham med kagefadet.
11. Men da hun var kommet hen til sengen, greb han fat i hende og sagde: “Tamar, kom op til mig i sengen!”
12. “Åh nej, bror, lad mig være!” protesterede hun. “Tag mig ikke med vold! Sådan gør man ikke i Israel. Det er en frygtelig ting at gøre.
13. Tænk på mig! Hvordan skulle jeg kunne bære min skam? Og tænk på dig selv! Du ville jo miste din ære og værdighed. Nej, tal hellere med kongen om det, så han kan give sin tilladelse til, at vi gifter os.”
14. Men Amnon lod sig ikke overtale, og da han var stærkere end hende, endte det med, at han voldtog hende.
15. Men bagefter blussede hadet op i Amnon, så han nu hadede hende mere, end han før havde elsket hende.“Rejs dig og forsvind!” skreg han.
16. “Nej, nej,” græd hun, “hvis du forkaster mig nu, begår du en endnu større forbrydelse imod mig!”Men han ville ikke høre på hende.
17. I stedet kaldte han på sin kammertjener. “Smid den kvinde ud og lås døren efter hende!” befalede han.
18. Så førte tjeneren hende udenfor og låste døren. Tamar var klædt i en lang kjole med ærmer, sådan som det var skik blandt kongens døtre, der var jomfruer.
19. Nu rev hun imidlertid kjolen i stykker og strøede aske på hovedet for at vise sin fortvivlelse, og med hænderne for ansigtet løb hun skrigende gennem paladset.
20. Hendes bror Absalom standsede hende og forsøgte at berolige hende. “Har Amnon ligget med dig?” spurgte han. “Ti nu stille, søster. Han er jo din bror. Lad det blive i familien. Tag det dog ikke så tungt.”Så flyttede Tamar over i sin bror Absaloms hus, hvor hun siden levede i ensomhed.
21. Da kong David hørte, hvad der var sket, blev han meget vred. Men han bebrejdede ikke Amnon noget, for Amnon var hans førstefødte søn og hans favorit.
22. Men Absalom ville overhovedet ikke tale til Amnon, for han hadede ham af et godt hjerte, fordi han havde voldtaget hans søster.
23-24. Der gik to år. En dag var Absalom i færd med at klippe sine får ved Baʼal-Hatzor i Efraim, og han besluttede at invitere sin far og alle sine brødre til fåreklipningsfest.
25. Kongen svarede: “Nej, min dreng! Det ville være for stor en byrde for dig, hvis vi alle sammen troppede op.”Absalom forsøgte at overtale ham, men kongens beslutning var urokkelig, og han sagde nej tak.
26. “Godt,” svarede Absalom, “men hvis du ikke vil komme, kan du i det mindste sende Amnon i stedet.”“Hvorfor lige Amnon?” spurgte kongen.