Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 13:6-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Amnon gik ind på fætterens plan, og da kongen kom for at se til ham, bad Amnon ham om at sende Tamar ind til ham, så hun kunne bage nogle af sine dejlige kager til ham og selv servere dem for ham.

7. Det gik David med til, og han sendte besked til Tamar om at indfinde sig hos Amnon og bage kager til ham.

8. Tamar kom så over til Amnons hus, hvor han lå i sengen. Hun æltede dejen og bagte kagerne, mens han så på det.

9. Men da de var færdige, og hun havde lagt dem på fadet, klar til, at de kunne blive bragt til ham, nægtede han at spise dem.“Ud, alle sammen!” sagde han til tjenerne, hvorefter de alle gik deres vej.

10. Så sagde han til Tamar: “Kom her ind i mit soveværelse med kagerne og server dem for mig.” Så gik hun hen til ham med kagefadet.

11. Men da hun var kommet hen til sengen, greb han fat i hende og sagde: “Tamar, kom op til mig i sengen!”

12. “Åh nej, bror, lad mig være!” protesterede hun. “Tag mig ikke med vold! Sådan gør man ikke i Israel. Det er en frygtelig ting at gøre.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 13