17. I stedet kaldte han på sin kammertjener. “Smid den kvinde ud og lås døren efter hende!” befalede han.
18. Så førte tjeneren hende udenfor og låste døren. Tamar var klædt i en lang kjole med ærmer, sådan som det var skik blandt kongens døtre, der var jomfruer.
19. Nu rev hun imidlertid kjolen i stykker og strøede aske på hovedet for at vise sin fortvivlelse, og med hænderne for ansigtet løb hun skrigende gennem paladset.
20. Hendes bror Absalom standsede hende og forsøgte at berolige hende. “Har Amnon ligget med dig?” spurgte han. “Ti nu stille, søster. Han er jo din bror. Lad det blive i familien. Tag det dog ikke så tungt.”Så flyttede Tamar over i sin bror Absaloms hus, hvor hun siden levede i ensomhed.
21. Da kong David hørte, hvad der var sket, blev han meget vred. Men han bebrejdede ikke Amnon noget, for Amnon var hans førstefødte søn og hans favorit.
22. Men Absalom ville overhovedet ikke tale til Amnon, for han hadede ham af et godt hjerte, fordi han havde voldtaget hans søster.
23-24. Der gik to år. En dag var Absalom i færd med at klippe sine får ved Baʼal-Hatzor i Efraim, og han besluttede at invitere sin far og alle sine brødre til fåreklipningsfest.
25. Kongen svarede: “Nej, min dreng! Det ville være for stor en byrde for dig, hvis vi alle sammen troppede op.”Absalom forsøgte at overtale ham, men kongens beslutning var urokkelig, og han sagde nej tak.