Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 12:7-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. “Det er dig, der er den rige mand!” sagde Natan. “Hør, hvad Herren, Israels Gud, siger til dig: ‘Jeg udvalgte dig til at blive Israels konge og reddede dig fra Sauls angreb.

8. Jeg gav dig hans rige og hans koner og gjorde dig til konge over både Israel og Juda, og hvis det var for lidt for dig, havde jeg gerne givet dig meget, meget mere.

9. Hvorfor gør du oprør imod, hvad jeg har sagt, og handler så ondt? Du har stjålet Uriasʼ kone, og du har fået ham dræbt for at dække over din synd.

10. Du har vist foragt for mig ved din skændige opførsel, og derfor vil der blive splid i din egen familie.

11. Hør efter, hvad jeg nu siger: En af dine nærmeste vil gøre oprør imod dig. Han vil tage dine koner for øjnene af dig og forlyste sig med dem ved højlys dag.

12. Du handlede i det skjulte. Men det her vil ske ved højlys dag og for øjnene af hele Israel!’ ”

13. Da gik David til bekendelse: “Jeg har syndet imod Herren!”Natan svarede: “Så har Herren også tilgivet dig, og du skal slippe for at dø for din synd!

14. Men det nyfødte barn, som er resultatet af din synd, skal dø, for du har bragt skam over Herrens navn.”

15. Derefter gik Natan hjem.Kort efter ramte Herren det barn, som Batsheba havde født, med sygdom.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 12