Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 12:10-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Du har vist foragt for mig ved din skændige opførsel, og derfor vil der blive splid i din egen familie.

11. Hør efter, hvad jeg nu siger: En af dine nærmeste vil gøre oprør imod dig. Han vil tage dine koner for øjnene af dig og forlyste sig med dem ved højlys dag.

12. Du handlede i det skjulte. Men det her vil ske ved højlys dag og for øjnene af hele Israel!’ ”

13. Da gik David til bekendelse: “Jeg har syndet imod Herren!”Natan svarede: “Så har Herren også tilgivet dig, og du skal slippe for at dø for din synd!

14. Men det nyfødte barn, som er resultatet af din synd, skal dø, for du har bragt skam over Herrens navn.”

15. Derefter gik Natan hjem.Kort efter ramte Herren det barn, som Batsheba havde født, med sygdom.

16. Da gik David i forbøn for barnet. Han nægtede at spise på grund af sorg, og selv om natten blev han liggende udstrakt på gulvet i bøn.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 12