10. Da David næste dag fik at vide, at Urias ikke var taget hjem, kaldte han ham til sig og spurgte: “Hvorfor gik du ikke hjem til din kone i går aftes? Du har jo været væk hjemmefra meget længe!”
11. Urias svarede: “Alle andre må nøjes med at sove i telt eller på den bare jord, både Joab og hærens officerer, Herrens Ark, og alle Israels og Judas krigere. Skulle jeg så tage hjem til mit komfortable hus for at spise og drikke og sove hos min kone? Jeg sværger på, at sådan ville jeg aldrig opføre mig.”
12. “Godt,” sagde David. “Men bliv nu her i byen en dag mere. I morgen kan du tage tilbage til hæren.” Det accepterede Urias,
13. og senere på dagen inviterede David ham til middag, hvor han sørgede for, at han blev beruset. Men også den nat overnattede Urias i portrummet i stedet for at gå hjem.
14. Næste morgen skrev David et brev, som han bad Urias aflevere til Joab.
15. I brevet blev Joab beordret til at placere Urias helt fremme i fronten, på den mest udsatte post. På et passende tidspunkt skulle Joab så trække hovedstyrken tilbage, så Urias blev ladt i stikken og dræbt.
16. Joab placerede derfor Urias i frontlinien op mod bymuren, hvor han vidste, at fjendens bedste bueskytter var,
17. og Urias faldt på sin post sammen med adskillige andre israelitiske soldater.
18-20. I sin næste rapport til David gjorde Joab rede for slagets gang, og til sendebudet, som skulle overbringe den, sagde han: “Det kan godt være, at kongen bliver vred og spørger: ‘Hvorfor i alverden kom I så tæt på bymuren? Vidste I ikke, at I der ville blive skudt fra muren?