Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 11:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Næste forår omkring den tid, hvor kongerne sædvanligvis drager i krig, sendte David Joab og Israels hær af sted til kamp. De besejrede den ammonitiske hær og belejrede Rabba. Men David selv blev hjemme i Jerusalem.

2. En dag ved aftenstid, efter at David havde rejst sig fra sit eftermiddagshvil, spadserede han rundt på paladsets flade tag. Derfra fik han øje på en kvinde, der var i færd med at tage bad. Hun var usædvanlig smuk.

3. Han forhørte sig om, hvem hun var, og fik at vide, at hun hed Batsheba og var en datter af Eliam. Hun var gift med hittitten Urias.

4. David sendte bud efter hende, og det endte med, at han gik i seng med hende. (Hun var netop færdig med det ugelange renselsesritual efter sin menstruation.) Bagefter gik hun hjem.

5. Da Batsheba senere opdagede, at hun var gravid, gav hun David besked om det.

6. David sendte nu bud til Joab og bad ham om at sende hittitten Urias hjem til Jerusalem.

7. Da Urias havde meldt sin ankomst i paladset, kaldte David ham ind og spurgte, hvordan det gik med Joab og hæren, og hvordan det gik med krigen.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 11