Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 9:27-34-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Da sendte Farao i al hast bud efter Moses og Aron. “Nu indser jeg min fejl,” sagde han. “Herren har ret, og jeg og mit folk har uret.

28. Bed dog Herren om at standse tordenen og haglvejret. Jeres folk kan rejse med det samme.”

29. “Godt,” svarede Moses, “så snart jeg er ude af byen, vil jeg udrække mine hænder i bøn til Herren, og både hagl og torden vil holde op. Det skal være dig et tegn på, at Herren har al magt på jorden.

30. Alligevel ved jeg, at du og dine hoffolk endnu ikke er villige til at bøje jer for Gud.”

31. Den dag blev al hør og byg ødelagt, for katastrofen kom på en årstid, hvor byggen stod med aks og hørren i blomst.

32. Hvede og spelt blev ikke beskadiget, for de kommer senere.

33. Så forlod Moses Farao. Da han kom ud af byen, rakte han hænderne ud i bøn til Herren. Straks standsede tordenen og haglvejret, og regnen holdt op.

34-35. Men da Farao så, at regnen, tordenen og haglene var holdt op, fortsatte han med sit oprør. Han blev hård igen og nægtede stadig at lade israelitterne rejse—nøjagtig som Herren havde forudsagt.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 9