Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 9:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. “Gå tilbage til Farao,” befalede Herren, “og sig til ham: Herren, hebræernes Gud, siger: ‘Lad mit folk rejse for at tilbede mig.’

2. Hvis du stadig plager dem og nægter at lade dem rejse,

3. vil Herren sende en pest, som vil slå jeres køer, heste, æsler, kameler, får og geder ihjel.

4. Men Herren vil igen gøre forskel mellem israelitterne og egypterne. Ikke et eneste af israelitternes husdyr skal dø.”

5. Herren satte en frist og sagde: “I morgen skal det ske!”

6. Den næste dag skete det, som Herren havde sagt: Alle egypternes husdyr døde, men ikke et eneste af israelitternes dyr døde.

7. Da sendte Farao folk ud for at se efter, og de bekræftede, at ingen af israelitternes husdyr var døde. Men hans hjerte var forhærdet, og han lod stadig ikke israelitterne rejse.

8. Derpå sagde Herren til Moses og Aron: “Tag nogle håndfulde sod fra smelteovnen og lad Moses kaste soden op i luften, mens Farao ser på det.

9. Så vil der komme en støvsky over Egypten, som vil få betændelse og bylder til at bryde ud på både mennesker og dyr over hele landet.”

10. Så tog de sod fra ovnen og gik til Farao, og mens Farao så på det, kastede Moses soden op i luften, og både mennesker og dyr blev fulde af betændte bylder.

11. Troldmændene kunne ikke klare sig imod Moses eller beskytte sig imod bylderne. Betændelsen angreb dem såvel som alle andre egyptere.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 9