Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 7:21-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. så vandet blev til blod, fiskene døde, og alt flodvandet stank. Egypterne kunne ikke længere drikke det. Vand blev til blod overalt i Egypten.

22. De egyptiske troldmænd brugte deres magi til at gøre det samme. Farao blev endnu mere stejl og ville ikke høre på Moses og Aron—nøjagtig som Herren havde forudsagt.

23. Han vendte sig om og gik tilbage til sit palads, som om der intet var sket.

24. Imens gravede egypterne brønde langs floden for at finde rent vand, for de kunne jo ikke drikke vandet i floden.

25. Sådan gik der syv dage.

26. Derpå sagde Herren til Moses: “Gå hen til Farao og giv ham denne besked fra mig: Lad mit folk rejse, for at de kan tilbede mig.

27. Hvis du stadig nægter, vil jeg lade mængder af frøer plage dit land fra ende til anden.

28. Nilen skal komme til at vrimle med frøer, og frøerne vil trænge ind i dit palads og dit soveværelse—ja, helt op i din seng. De vil myldre ind i alle egypternes huse, selv ind i bageovnene og op i gryderne.

29. Frøerne vil kravle rundt på dig og dine hoffolk—ja, på alle landets indbyggere.”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 7