Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 6:8-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Jeg vil føre jer til det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob. Jeg giver det til jer, og det skal være jeres. Jeg er Herren!’ ”

9. Moses fortalte nu folket, hvad Gud havde sagt, men de ville ikke længere høre på ham. De havde fuldstændig mistet modet på grund af den øgede arbejdsbyrde.

10. Da sagde Herren til Moses:

11. “Gå tilbage til kong Farao og sig til ham, at han skal lade israelitterne rejse ud af Egypten.”

12. “Men Herre!” indvendte Moses. “Når mit eget folk ikke engang vil høre på mig, hvordan kan jeg så forvente, at Farao vil? Jeg duer ikke til at tale!”

13. Alligevel befalede Herren Moses og Aron at gå til kong Farao og forlange, at han skulle lade israelitterne forlade Egypten.

14. Følgende personer var overhoveder for forskellige slægter blandt Israels folk:Israels ældste søn Ruben havde følgende sønner: Hanok, Pallu, Hetzron og Karmi.

15. Simeons sønner hed Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Shaul (hans mor var kanaʼanæer).

16. Levis sønner hed: Gershon, Kehat og Merari. Levi blev 137 år gammel.

17. Gershons sønner hed Libni og Shimi.

18. Kehats sønner hed Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. Kehat blev 133 år gammel.

19. Meraris sønner hed Mahli og Mushi. Disse blev slægtsoverhoveder i Levis stamme ifølge deres slægtsbog.

20. Amram giftede sig med Jokebed, som var hans faster, og de fik sønnerne Aron og Moses. Amram blev 137 år gammel.

21. Jitzhars sønner hed Kora, Nefeg og Zikri.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 6