Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 5:9-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. De skal have mere arbejde, så de ikke har tid til at tænke på andet. Det skal nok afholde dem fra at høre på Mosesʼ og Arons løgnehistorier.”

10. Så gik slavefogederne og opsynsmændene ud til folket og sagde: “Farao har givet ordre til at standse leveringen af halm til arbejdet.

11. Fra nu af må I selv samle halm, hvor I kan finde det, men I skal stadig lave lige så mange mursten som I plejer.”

12. Så måtte folket rejse rundt i hele Egypten for at samle halm.

13. Slavefogederne var skånselsløse. “Den daglige kvote skal holdes!” forlangte de,

14. og de piskede de israelitiske formænd, når den ikke blev overholdt. “Hvorfor sørger I ikke for, at det daglige antal sten bliver produceret?” brølede de.

15. Så gik formændene til Farao. “Vær ikke så brutal mod dine slaver!” bad de.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 5