Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 5:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Derefter gik Moses og Aron til Farao og sagde: “Vi har en besked til dig fra Jahve, Israels Gud. Han siger: Giv mit folk lov til at rejse, så de kan holde højtid for mig i ørkenen.”

2. “Hvem er Jahve?” svarede Farao. “Jeg kender ham ikke. Hvorfor skulle jeg adlyde ham og lade israelitterne rejse? Det vil jeg ikke gå med til.”

3. Men Moses og Aron blev ved: “Den Gud, som vi hebræere tilbeder, har mødt os,” erklærede de. “Giv os nu tilladelse til at rejse tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til vores Gud, Jahve, så han ikke rammer os med sygdom og død.”

4. “Hør nu, Moses og Aron!” råbte Farao. “Lad være med at lægge hindringer i vejen for folkets arbejde! Gå I hellere selv tilbage til jeres arbejde!

5. Hebræerne er jo nu meget talrige, og så vil I have, at de skal holde op med deres arbejde?”

6. Samme dag sendte Farao følgende besked til samtlige slavefogeder og opsynsmænd:

7. “I må ikke længere give folket halm til murstenene. Lad dem selv samle, hvad de har brug for.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 5