16. Aron skal tale til folket på dine vegne, som om han var din mund, og du skal fortælle ham, hvad han skal sige, så du taler til ham på mine vegne.
17. Husk at tage din hyrdestav med, så du kan udføre de mirakler, jeg har vist dig.”
18. Så gik Moses hjem til sin svigerfar Jetro og sagde: “Jeg vil gerne rejse tilbage til Egypten og besøge min familie og se om de lever endnu.”“Gå du blot, og fred være med dig,” svarede Jetro.
19. Inden Moses forlod Midjan, sagde Herren til ham: “Du skal ikke være bange for at vende tilbage til Egypten, for alle de mænd, der var ude efter at slå dig ihjel, er nu døde.”
20. Så hjalp Moses sin kone med de to små børn op på et æsel og de begav sig alle af sted mod Egypten. Og han havde hyrdestaven—Guds stav—i hånden.
21. Undervejs gentog Herren sine instruktioner til Moses: “Når du ankommer til Egypten, skal du gå til Farao og udføre de mirakler, jeg har givet dig magt til at udføre. Men jeg vil gøre ham stædig, så han ikke vil lade israelitterne rejse.
22. Da skal du sige til ham: ‘Herren siger: Israels folk er som min førstefødte søn.
23. Jeg har befalet dig at lade dem rejse, så de kan tilbede mig. Siden du har nægtet det, vil jeg slå din førstefødte søn ihjel.’ ”
24. Et sted på vejen, hvor de overnattede, konfronterede Herren ham og ville dræbe ham.
25. Da tog Zippora en flintekniv, afskar sin søns forhud og kastede den for Mosesʼ fødder. “Du er blevet mig en blodig ægtemand,” sagde hun.
26. Så lod Herren ham være i fred. (Med udtrykket “blodig ægtemand” hentydede hun til omskærelsen.)
27. Herren havde tidligere sagt til Aron: “Gå Moses i møde i ørkenen!” Så tog Aron af sted og mødte Moses ved Guds bjerg, Horeb, og de omfavnede hinanden og kyssede hinanden på kinden.