24. ‘Godt,’ svarede jeg, ‘så bring mig jeres guldsmykker!’ Det gjorde de, og jeg kastede smykkerne ind i ilden, og så kom der en guldkalv ud af det!”
25. Da Moses så, at Aron fuldstændig have mistet kontrollen over folket, og at de opførte sig tåbeligt i deres oprørskhed,
26. stillede han sig ved indgangen til lejren og råbte: “Alle dem af jer, som er på Herrens side, kom her over til mig!” Og alle levitterne kom over til ham.
27. Da sagde han til dem: “Herren, Israels Gud, siger: Tag jeres sværd og gå igennem lejren og dræb jeres landsmænd, som har gjort oprør.”
28. Det gjorde de, og den dag døde der omkring 3000 mand.
29. Moses sagde derefter til levitterne: “I dag har I indviet jer til tjeneste for Herren, fordi I adlød ham, også selv om det betød, at I måtte slå nogle af jeres egne brødre og sønner ihjel. Derfor skal I opleve stor velsignelse.”
30. Næste dag sagde Moses til folket: “I har begået en frygtelig synd, men jeg vil gå tilbage til Herren på bjerget. Måske jeg kan opnå tilgivelse for jeres synd.”
31. Så gik Moses tilbage til Herren og sagde: “Ak, Herre! Israels folk har begået en stor synd ved at lave sig en afgud af guld.
32. Men vil du ikke nok alligevel tilgive dem deres store synd? Hvis ikke du vil, så slet mit navn fra den bog, du fører!”
33. “Den, som har syndet imod mig, vil jeg slette af min bog,” svarede Herren.
34. “Men gå du nu tilbage til folket og før dem til det sted, jeg har befalet. Min engel skal gå foran dig. Men når tiden er inde, vil jeg straffe folket for dets synd.”
35. Og Herren sendte en plage over folket, fordi det havde fået Aron til at lave en tyrekalv.