22. “Bliv ikke vred, Moses!” svarede Aron. “Du ved selv, hvordan folket griber enhver anledning til at gøre oprør.
23. De sagde til mig: ‘Moses førte os ud af Egypten, men nu er han åbenbart forsvundet. Kom og lav en gud til os, som kan føre os videre frem på vejen!’
24. ‘Godt,’ svarede jeg, ‘så bring mig jeres guldsmykker!’ Det gjorde de, og jeg kastede smykkerne ind i ilden, og så kom der en guldkalv ud af det!”
25. Da Moses så, at Aron fuldstændig have mistet kontrollen over folket, og at de opførte sig tåbeligt i deres oprørskhed,
26. stillede han sig ved indgangen til lejren og råbte: “Alle dem af jer, som er på Herrens side, kom her over til mig!” Og alle levitterne kom over til ham.
27. Da sagde han til dem: “Herren, Israels Gud, siger: Tag jeres sværd og gå igennem lejren og dræb jeres landsmænd, som har gjort oprør.”
28. Det gjorde de, og den dag døde der omkring 3000 mand.
29. Moses sagde derefter til levitterne: “I dag har I indviet jer til tjeneste for Herren, fordi I adlød ham, også selv om det betød, at I måtte slå nogle af jeres egne brødre og sønner ihjel. Derfor skal I opleve stor velsignelse.”