13. Glem ikke dit løfte til Abraham, Isak og Jakob. Du svor jo ved dig selv, at du ville gøre deres efterkommere talrige som himlens stjerner og give dem det land i arv og eje, som du har lovet skal være deres for evigt.”
14. Da gjorde Herren ikke alvor af sin trussel, men skånede folket for den ulykke, han havde truet med.
15. Så vendte Moses sig og gik ned ad bjerget med de to stentavler, hvor pagtens bud var indskrevet på begge sider.
16. Tavlerne var Guds værk, og skriften var Guds egen skrift.
17. Da Moses og Josva var kommet et godt stykke ned af bjerget, kunne de høre råben og skrigen nede fra lejren. Forundret udbrød Josva: “Det lyder, som om der er krig i lejren!”
18. Men Moses svarede: “Nej, det er hverken sejrsråb eller klageskrig over et nederlag. De synger lystige viser!”