Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 30:30-38 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

30. Også Aron og hans sønner skal salves med den særlige olie og på den måde indvies til præstetjenesten.

31. Salveolien er hellig og skal bruges fra slægt til slægt.

32. Den må kun bruges af præsterne, og I må ikke fremstille salveolie efter samme opskrift til privat brug. Olien er hellig og skal bruges som sådan.

33. Hvis nogen tilbereder en lignende olie eller bruger en sådan olie på personer, der ikke er præsteviet, skal han udstødes af samfundet.”

34. Så sagde Herren til Moses: “Tag lige dele af aromatiske ekstrakter fra myrra, mollusk, gummiharpiks og virak,

35. og lav en krydret røgelse efter røgelsesblandernes metode, saltet og indviet til helligt brug.

36. Noget af røgelsen skal du støde til fint pulver og lægge det foran arken i åbenbaringsteltet, dér, hvor jeg vil vise mig for dig. Denne røgelse er højhellig.

37. Lav aldrig en lignende røgelse efter samme opskrift til eget brug, for denne røgelse er udelukkende til brug for Herren.

38. Hvis nogen laver en sådan røgelse for selv at nyde duften af den, skal han udstødes af samfundet.”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 30