Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 24:5-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren.

6. Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret.

7. Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: “Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

8. Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. “Det her er pagtsblodet,” sagde han. “Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”

9. Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget.

10. Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen.

11. Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.

12. Herren sagde til Moses: “Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.”

13. Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 24