10. Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen.
11. Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.
12. Herren sagde til Moses: “Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.”
13. Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg.
14. Forinden havde han sagt til Israels ledere: “Bliv her og vent på os, til vi kommer tilbage. Hvis der opstår problemer, mens jeg er væk, kan I rådføre jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.”
15. Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top.
16. Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen.
17. Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top.
18. Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.