Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 21:8-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Men hvis hendes herre gifter sig med hende og senere ikke er tilfreds med hende, skal han give hende mulighed for at blive købt fri af sin far. Han har ikke lov til at sælge hende videre til andre.

9. Hvis han lader sin søn gifte sig med hende, skal han respektere hende som sin egen datter.

10. Hvis han selv senere tager sig en kone nummer to, må han ikke nægte sin slavekone mad, tøj og ægteskabelige rettigheder.

11. Opfylder han ikke disse krav, skal hun frigives uden betaling.

12. Enhver, der begår drab, skal selv lide døden.

13. Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en sådan person kan søge beskyttelse imod at blive dræbt som hævn.

14. Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.

15. Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.

16. Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.

17. Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 21