Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 21:14-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.

15. Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.

16. Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.

17. Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.

18. Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen,

19. og hvis det ikke er værre, end at han kan gå omkring, om nødvendigt støttet til sin stok, så skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i øvrigt afholde udgifterne til medicin og lægehjælp.

20. Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave så hårdt med en kæp, at vedkommende dør, skal han straffes.

21. Men hvis slaven kommer sig efter en dag eller to, skal slavens herre ikke straffes, for den tabte arbejdsfortjeneste er straf i sig selv.

22. Hvis to mænd under et slagsmål kommer til at støde til en gravid kvinde, så barnet bliver født, men der ellers ikke sker noget, skal den skyldige betale erstatning, efter hvad kvindens mand forlanger, og domstolene kan godkende.

23. Hvis en person gør en anden fortræd, skal han straffes i forhold til den skade, han har forvoldt: liv for liv,

24. øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod,

25. brandsår for brandsår, læsion for læsion, skramme for skramme.

26. Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave i øjet, så øjet bliver ødelagt, skal han frigive slaven som erstatning for øjet.

27. Hvis en mand slår en tand ud på sin mandlige eller kvindelige slave, skal han frigive slaven som erstatning for tanden.

28. Hvis en tyr stanger en mand eller kvinde ihjel, skal den stenes, og dens kød må ikke spises, men tyrens ejer skal ikke straffes for ulykken.

29. Men hvis den samme tyr tidligere har stanget nogen, og ejeren er blevet advaret, men ikke har taget nogen forholdsregler, og den så stanger nogen ihjel, skal den stenes og ejeren skal lide døden.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 21