10. Hvis han selv senere tager sig en kone nummer to, må han ikke nægte sin slavekone mad, tøj og ægteskabelige rettigheder.
11. Opfylder han ikke disse krav, skal hun frigives uden betaling.
12. Enhver, der begår drab, skal selv lide døden.
13. Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en sådan person kan søge beskyttelse imod at blive dræbt som hævn.
14. Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.
15. Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.
16. Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.
17. Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.
18. Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen,
19. og hvis det ikke er værre, end at han kan gå omkring, om nødvendigt støttet til sin stok, så skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i øvrigt afholde udgifterne til medicin og lægehjælp.
20. Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave så hårdt med en kæp, at vedkommende dør, skal han straffes.
21. Men hvis slaven kommer sig efter en dag eller to, skal slavens herre ikke straffes, for den tabte arbejdsfortjeneste er straf i sig selv.
22. Hvis to mænd under et slagsmål kommer til at støde til en gravid kvinde, så barnet bliver født, men der ellers ikke sker noget, skal den skyldige betale erstatning, efter hvad kvindens mand forlanger, og domstolene kan godkende.