8. “Ja, gør det!” svarede prinsessen. Så skyndte pigen sig hjem og hentede sin mor.
9. “Tag dette barn med hjem og pas ham for mig,” sagde prinsessen til moderen. “Jeg skal nok betale dig for det.” Så tog moderen barnet med hjem og passede ham.
10. Nogle år senere, da drengen var blevet ældre, bragte moderen ham tilbage til prinsessen, som adopterede ham. Hun gav ham navnet Moses, for hun sagde: “Jeg trak ham op af vandet.”
11. Mange år senere, da Moses var blevet voksen, gik han en dag ud for at se til sine israelitiske landsmænd. Han så, hvor hårdt de blev tvunget til at arbejde. Han så også, hvordan en egypter gennembankede en af de hebræiske slaver—en af hans egne landsmænd!
12. Efter at have set sig om til alle sider for at være sikker på, at der ikke var nogen vidner, slog Moses egypteren ihjel og skjulte ham i sandet.
13. Næste dag, da han igen gik derud, så han to hebræere i slagsmål. “Hold op med det!” råbte han til ham, der havde startet kampen, “du slår jo en af dine egne landsmænd!”
14. “Hvad bilder du dig ind?” vrissede urostifteren. “Hvem har sat dig til at dømme os imellem og være vores leder? Du vil måske slå mig ihjel, ligesom du i går slog egypteren ihjel?” Da blev Moses bange, for han var klar over, at alle nu vidste, hvad han havde gjort.
15. Da Farao hørte om det, gav han ordre til, at Moses skulle arresteres og henrettes. Men Moses flygtede til Midjans land, hvor han satte sig ved en brønd.
16. Der var en præst i Midjan, som havde syv døtre. De kom nu for at hente vand og fylde vandtrugene, så deres fars får kunne drikke.