3. Da hun ikke længere kunne skjule barnet, lavede hun en kurv af papyrusrør og gjorde den vandtæt med beg og tjære. Så lagde hun barnet i kurven og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred.
4. Drengens storesøster gemte sig i nærheden for at se, hvad der ville ske med ham.
5. Kort efter kom en af Faraos døtre ned til Nilen for at bade. Imens gik hendes hofdamer langs flodens bred. Da prinsessen fik øje på kurven mellem sivene, sendte hun en af hofdamerne hen for at hente den.
6. Da hun åbnede kurven, så hun den lille dreng, som lå og græd, og hans gråd rørte hende dybt. “Det må være en af de hebræiske drenge!” udbrød hun.
7. Så trådte drengens søster frem og spurgte prinsessen: “Skal jeg få fat i en hebræisk kvinde, der kan amme barnet for dig?”
8. “Ja, gør det!” svarede prinsessen. Så skyndte pigen sig hjem og hentede sin mor.
9. “Tag dette barn med hjem og pas ham for mig,” sagde prinsessen til moderen. “Jeg skal nok betale dig for det.” Så tog moderen barnet med hjem og passede ham.
10. Nogle år senere, da drengen var blevet ældre, bragte moderen ham tilbage til prinsessen, som adopterede ham. Hun gav ham navnet Moses, for hun sagde: “Jeg trak ham op af vandet.”
11. Mange år senere, da Moses var blevet voksen, gik han en dag ud for at se til sine israelitiske landsmænd. Han så, hvor hårdt de blev tvunget til at arbejde. Han så også, hvordan en egypter gennembankede en af de hebræiske slaver—en af hans egne landsmænd!
12. Efter at have set sig om til alle sider for at være sikker på, at der ikke var nogen vidner, slog Moses egypteren ihjel og skjulte ham i sandet.
13. Næste dag, da han igen gik derud, så han to hebræere i slagsmål. “Hold op med det!” råbte han til ham, der havde startet kampen, “du slår jo en af dine egne landsmænd!”