Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 17:4-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Da bad Moses til Herren: “Hvad skal jeg stille op med dette folk? De er jo lige ved at stene mig!”

5. Herren svarede: “Tag nogle af Israels ledere med dig og tag den stav, du slog Nilen med, i din hånd og kom så.

6. Jeg vil stå foran dig på klippen ved Horebs bjerg. Og når du slår på klippen, vil der strømme vand ud af den, så alle kan få noget at drikke.” Det gjorde Moses så for øjnene af Israels ledere, og vandet strømmede frem.

7. Moses gav derfor det pågældende sted navnet Massa, men det blev også kaldt Meriba, for det var her, Israels folk skændtes med Herren og provokerede ham ved at sige: “Vil Herren sørge for os—eller vil han ikke?”

8. Mens israelitterne opholdt sig ved Refidim, gjorde nogle amalekitiske krigere sig klar til at angribe dem.

9. Moses sagde da til Josva: “Udvælg dig nogle mænd og gå i morgen imod amalekitterne. Jeg stiller mig oppe på toppen af højen med Guds stav i hånden.”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 17