Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 16:28-35-36 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

28. “Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses.

29. “Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.”

30. Så hvilede folket på den syvende dag.

31. Israelitterne kaldte flagerne for “manna”. De var hvide, på størrelse med korianderfrø og smagte som honningkager.

32. Derpå sagde Moses: “Herren har påbudt, at vi skal tage to liter af denne manna og gemme det som et dyrebart minde om, hvordan han sørgede for os. På den måde vil kommende generationer kunne se, hvad det var for noget brød, Herren gav os at spise i ørkenen, efter at han havde ført os ud af Egypten.”

33. Derpå sagde Moses til Aron: “Få fat i en krukke, hæld to liter manna i den og opbevar den for Herrens ansigt som et minde for kommende generationer.”

34. Aron gjorde, hvad Herren havde pålagt Moses, og krukken blev senere anbragt i pagtens ark foran stentavlerne.

35-36. I 40 år spiste Israels folk manna—lige indtil de bosatte sig i Kanaʼans land, hvor der var afgrøder at spise.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 16