24. Og næste morgen viste det sig, at maden ikke fejlede noget. Den lugtede ikke, og der var ikke gået orm i.
25. Da sagde Moses: “Det er den mad, I skal spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren. Der bliver ikke noget at samle ind i dag.
26. I seks dage kan I samle mad, men den syvende dag er sabbat, og derfor er der intet at finde.”
27. Nogle af dem gik alligevel ud for at samle, selv om det var sabbat. Men de fandt ikke noget.
28. “Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses.
29. “Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.”
30. Så hvilede folket på den syvende dag.
31. Israelitterne kaldte flagerne for “manna”. De var hvide, på størrelse med korianderfrø og smagte som honningkager.
32. Derpå sagde Moses: “Herren har påbudt, at vi skal tage to liter af denne manna og gemme det som et dyrebart minde om, hvordan han sørgede for os. På den måde vil kommende generationer kunne se, hvad det var for noget brød, Herren gav os at spise i ørkenen, efter at han havde ført os ud af Egypten.”
33. Derpå sagde Moses til Aron: “Få fat i en krukke, hæld to liter manna i den og opbevar den for Herrens ansigt som et minde for kommende generationer.”