20. Der var dog nogle, som ikke rettede sig efter Moses, og de gemte noget af det til næste morgen. Men om morgenen var det fuldt af orme og lugtede grimt. Da blev Moses vred på dem.
21. De følgende morgener samlede hver familie så meget, de havde behov for. Når solen begyndte at brænde, smeltede det, som endnu lå på jorden.
22. Den sjette dags morgen var der dobbelt så meget som de andre morgener—fire liter til hver i stedet for to. Da kom folkets ledere til Moses og spurgte ham, hvordan det kunne være.
23. Moses svarede: “Fordi Herren har befalet, at i morgen skal være en hviledag, en hellig sabbatsdag, indviet til Gud. På den dag skal vi hvile fra det daglige arbejde. Bag og kog derfor så meget I vil i dag, og gem resten til i morgen.”
24. Og næste morgen viste det sig, at maden ikke fejlede noget. Den lugtede ikke, og der var ikke gået orm i.
25. Da sagde Moses: “Det er den mad, I skal spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren. Der bliver ikke noget at samle ind i dag.
26. I seks dage kan I samle mad, men den syvende dag er sabbat, og derfor er der intet at finde.”
27. Nogle af dem gik alligevel ud for at samle, selv om det var sabbat. Men de fandt ikke noget.
28. “Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses.
29. “Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.”
30. Så hvilede folket på den syvende dag.
31. Israelitterne kaldte flagerne for “manna”. De var hvide, på størrelse med korianderfrø og smagte som honningkager.