1. Fra Elim rejste israelitterne ind i Sins ørken, området mellem Elim og Sinai. De kom dertil en måned efter, at de havde forladt Egypten.
2. Igen beklagede hele folket sig bittert til Moses og Aron.
3. “Gid vi dog var blevet i Egypten!” jamrede de. “Der havde vi både kød og brød og kunne spise os mætte. Det var bedre, om Herren havde ladet os dø der. Men nu har I bragt os ud i den her ørken, hvor vi er ved at dø af sult.”
9. Da sagde Moses til Aron: “Sig til folket, at de skal komme frem for Herren, for han har hørt deres beklagelser.”
10. Mens Aron talte til israelitterne, skete der noget ude i ørkenen. Alle vendte sig og kiggede derhen, og nu så de Herrens herlighed vise sig i skysøjlen, som plejede at lede dem.
11. Da talte Herren til Moses:
12. “Jeg har hørt israelitternes klager. Sig til dem: ‘I aften skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise jer mætte i brød. Da skal I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.’ ”
4. Endvidere sagde Herren: “Jeg vil lade mad falde ned fra himlen som regn. Folket kan så hver dag gå ud og samle så meget, de har behov for til den dag. Jeg vil sætte dem på prøve for at se, om de vil følge mine befalinger.
5. Sig til dem, at de skal samle en dobbelt portion på ugens sjette dag.”