7. Med din vældige magt vandt duover dem, som var imod dig.Din vrede flammede opog fortærede dem som halmstrå.
8. Ved dit åndepust hobede vandet sig op,de brusende vande stod som en mur,og havbunden tørrede ind.
9. Fjenden tænkte: “Jeg forfølger dem,indhenter dem og udrydder dem.Jeg plyndrer dem og uddeler byttet,jeg stiller min hævntørst på dem.Jeg trækker mit sværd af skeden,med magt vil jeg udrydde dem.”
10. Men du pustede, og havet dækkede dem.De sank som bly i de vældige vande.
11. Hvem er som du blandt guder, Herre?Hvem er som du, hellig og herlig,forfærdelig i stråleglans,forunderlig i styrke?
12. Du løftede din hånd,og jorden opslugte vores fjender.
13. Du er en trofast leder for dit frikøbte folk.Du har magt til at føre dem til din hellige bolig.
14. Folkeslagene hører om det og skælver,filistrene overvældes af frygt.
15. Edoms høvdinge forfærdes,Moabs fyrster ryster.Kanaʼans beboere taber modet.
16. Rædsel og angst overvælder dem.De står tavse af frygt med forstenede ansigter,indtil dit folk er gået forbi, Herre,til dit frikøbte folk er nået hjem.
17. Du fører dem og planter dem på dit eget bjerg,det sted, som skal blive din bolig, Herre,den helligdom, du selv vil bygge.
18. Herren er konge, evig og altid!