4. Faraos vogne og hære blev opslugt af havet,hans folk forsvandt i Det Røde Hav.
5. Bølgerne slog hen over dem,de sank som sten i havets dyb.
6. Herre, din højre hånd er stærk,du knuser dine fjender.
7. Med din vældige magt vandt duover dem, som var imod dig.Din vrede flammede opog fortærede dem som halmstrå.
8. Ved dit åndepust hobede vandet sig op,de brusende vande stod som en mur,og havbunden tørrede ind.
9. Fjenden tænkte: “Jeg forfølger dem,indhenter dem og udrydder dem.Jeg plyndrer dem og uddeler byttet,jeg stiller min hævntørst på dem.Jeg trækker mit sværd af skeden,med magt vil jeg udrydde dem.”
10. Men du pustede, og havet dækkede dem.De sank som bly i de vældige vande.
11. Hvem er som du blandt guder, Herre?Hvem er som du, hellig og herlig,forfærdelig i stråleglans,forunderlig i styrke?