2. Herren er min styrke og glæde,han er den, som frelser mig.Han er min Gud, og jeg vil prise ham,mine forfædres Gud, jeg vil ophøje ham.
3. Herren er en vældig kriger,Herren er hans navn.
4. Faraos vogne og hære blev opslugt af havet,hans folk forsvandt i Det Røde Hav.
5. Bølgerne slog hen over dem,de sank som sten i havets dyb.
6. Herre, din højre hånd er stærk,du knuser dine fjender.
7. Med din vældige magt vandt duover dem, som var imod dig.Din vrede flammede opog fortærede dem som halmstrå.
8. Ved dit åndepust hobede vandet sig op,de brusende vande stod som en mur,og havbunden tørrede ind.
9. Fjenden tænkte: “Jeg forfølger dem,indhenter dem og udrydder dem.Jeg plyndrer dem og uddeler byttet,jeg stiller min hævntørst på dem.Jeg trækker mit sværd af skeden,med magt vil jeg udrydde dem.”
10. Men du pustede, og havet dækkede dem.De sank som bly i de vældige vande.
11. Hvem er som du blandt guder, Herre?Hvem er som du, hellig og herlig,forfærdelig i stråleglans,forunderlig i styrke?
12. Du løftede din hånd,og jorden opslugte vores fjender.
13. Du er en trofast leder for dit frikøbte folk.Du har magt til at føre dem til din hellige bolig.