15. Græshopperne dækkede jordens overflade, så den blev helt sort, og de åd alle planter og frugter, der var tilbage efter haglvejret. De efterlod ikke noget grønt overhovedet—ikke et træ, ikke en plante var tilbage i hele Egypten.
16. Farao fik hurtigt fat i Moses og Aron. “Jeg har syndet imod Herren, jeres Gud, og imod jer!” sagde han.
17. “Tilgiv mig bare denne ene gang og bed jeres Gud om at tage den her dødbringende plage fra mig.”
18. Moses forlod derefter Farao og bad til Herren.
19. Da sendte Herren en storm fra vest, som blæste græshopperne ud i Det Røde Hav. Ikke en eneste græshoppe blev tilbage i hele Egypten.
20. Men Herren lod Farao blive stædig igen, så han alligevel ikke ville lade israelitterne rejse.
21. Herren sagde nu til Moses: “Løft dine hænder imod himlen, og et dybt og forfærdeligt mørke vil sænke sig over Egypten—et mørke så tykt, at man kan føle det.”
22. Moses rakte hånden op mod himlen, og et tykt mørke sænkede sig over landet i tre dage.
23. Folk kunne ikke se hinanden, så de rørte sig ikke ud af stedet i tre dage, men overalt hvor israelitterne boede var der lyst.
24. Da sendte Farao bud efter Moses. “Rejs og tilbed Herren,” sagde han. “Men efterlad jeres husdyr her. Jeres kvinder og børn kan I tage med.”
25. “Har du tænkt dig at give os de dyr, vi skal bruge som slagtofre og brændofre til Herren, vores Gud?