Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 9:21-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. Salomon havde selv nogle store Tarshish-skibe ligesom kong Hiram. Hvert tredje år vendte disse skibe hjem med store ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle.

22. Kong Salomon var således visere og rigere end nogen anden konge på jorden.

23. Konger fra alverdens lande søgte audiens hos ham for at få del i hans gudgivne visdom,

24. og de bragte ham år efter år fornemme gaver i form af guld- og sølvting, kostbart klæde, våben, aromatiske stoffer, heste og muldyr.

25. Endvidere havde Salomon 4000 heste til sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. De var fordelt i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem.

26. Han regerede over alle kongerigerne fra Eufratfloden i nord til filistrenes land og grænsen til Egypten mod syd.

27. Salomons rigdom betød, at sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 9