14. En dag mens ypperstepræsten Hilkija var i færd med at hente de indsamlede penge i templet, fandt han en kopi af den lovbog, som Gud i sin tid havde givet til Moses.
15. Straks gav han besked til Shafan, statssekretæren: “Jeg har fundet lovbogen i Herrens hus.” Derefter overlod han bogrullen til Shafan.
16. Shafan gik nu til kongen med bogrullen og aflagde følgende rapport: “Dine embedsmænd har gjort alt, hvad du har bedt dem om.
17. De penge, der er blevet indsamlet i templet, har vi udbetalt til opsynsmændene, som aflønner arbejderne.”
18. Derefter tilføjede han: “Præsten Hilkija gav mig denne bog.” Så gav han sig til at læse op for kongen.
19. Da kongen hørte, hvad der stod i bogen, blev han så fortvivlet, at han rev en flænge i sit tøj.
20. Øjeblikkeligt tilkaldte han Hilkija og nogle flere af sine embedsmænd. Det var Shafans søn Ahikam, Mikas søn Abdon og hans personlige tjener Asaja.
21. “Gå hen og rådspørg Herren på mine og hele Israels folks vegne om indholdet af denne lovbog,” sagde han. “Herren er uden tvivl vred på os, for vores forfædre har ikke adlydt Herrens ord, som de står skrevet i denne bog.”
22. Derpå gik ypperstepræsten og de fire embedsmænd hen til Jerusalems nye bydel, hvor profeten Hulda boede sammen med sin mand, Shallum (en søn af Tokhat, som var søn af Hasra). Shallum havde ansvar for præstedragterne.